Hvem, hvad og hvorfor....
Jamen vi er bare os, og så kan man jo godt komme til at lyde en anelse royal...
Chefen det er moi, Mie 42 år og den lykkelige ejer af den garnbutik du kigger på nu. Vi har været her i snart 4½ år og det er vist ved at være halvgammelt for en webshop.
Min egen interesse for strik har altid været der siden jeg som 5 årig gjorde de første spæde forsøg under kyndig vejledning af min babysitter. Der har naturligvis været perioder med mere eller mindre strik, men interessen har altid fulgt mig, og nu går der helst ikke en dag uden bare et par pinde/omgange med hæklenålen.
Jeg ÆLSGER hjemmestrikkede sokker, og kunne ikke drømme om at gå i andet, det bærer siden nok lidt præg af,- vi har et bredt udvalg i strømpegarn og intet ryger i butikken uden at være testet først, for kun det bedste er godt nok. Vi importerer selv fra USA og er fx de eneste i Danmark der sælger Lorna's Lace's og Mountain Colors (som lander i butikken lige om lidt).
Kriterierne for vores udvalg af garn er at det SKAL være af en god kvalitet, det skal kunne holde til at blive brugt, og vi forsøger efterhånden at vælge varer/mærker ud som er mere miljøbevidste.
Og Co. er min uundværlige familie, mine 3 skønne piger som kan ses på banneret, og som gerne giver en hånd med, manden i huset der har det forkromede overblik samt diverse husdyr.
Kommer du forbi torvet i Næstved er jeg grønthandler.... og det er ikke løwn.
Bloggen har stået stille, men mon ikke jeg får sat lidt gang i den her i foråret så jeg også kan prale med mine frembringelser...
Du kan altid kontakte os på mail info@nusseognoerkle.dk eller tlf. 61307002, læg gerne besked eller send sms.
Jeg tager meget gerne imod ønsker og forslag, så bare spørg løs.
De bedste hilsener og rigtig god fornøjelse med strikkeriet.
Mie & Co.
Helt Praktisk:
Mie Christiansen/ Nusse & Nørkle etableret 2005
V.: Mie Christiansen, Ingelstrupvej 4 , 4682 Tureby. Cvr: 29022267,